Telenoid - den menneskelige omsorgsrobot

Grundforskning inden for velfærdsteknologi til det danske sundhedsvæsen i samarbejde med offentlige og private virksomheder.

Telenoid

Den japanske kommunikationsrobot ’Telenoid’ er udviklet af professor Hiroshi Ishiguro. Robotten er den eneste af sin art i verden og er i alt sin enkelhed en fjernstyret kommunikationsrobot.

Telenoid-robotten var ikke umiddelbart brugbar for ældreplejen, da den var en prototype, som ikke var særlig operatørvenlig. I samarbejde med SOSU Nord og professor Hiroshi Ishiguro udviklede og forbedrede Xtel Telenoid-robottens SW-system, så det blev mere robust og brugervenligt.  
Stabiliteten af robottens software blev optimeret, så ikke-teknisk personale kan opsætte og kontrollere Telenoid-systemet på plejehjemmene.

 

Telenoid-løsningen:

  • WiFi som kommunikationssnitflade
  • Applikation til PC/tabler og smartphone
  • Bluetooth low energy
  • Web service
  • Multicast DNS

Teknisk specifikation

Telenoid-robottens skind er specielt udviklet til at fremstå som menneskehud, og skelettet består af bevægelige mekaniske dele, som kan få arme og hovedet til at bevæge sig. Den ligner hverken en mand eller kvinde, et barn eller en voksen, og det giver den mulighed for at formidle nærvær til mennesker af forskellig alder og køn.

Ved at bruge avanceret video- og lydteknologi kan brugeren kommunikere med borgeren gennem robotten. Ved at fjernstyre robottens arme kan den fx give borgeren et kram. Den kan videregive brugerens ansigtsbevægelser og kan anvendes som en telepresence-teknologi, som giver borgeren en følelse af, at vedkommende, der kommunikerer igennem Telenoid, er til stede.