IoT til verdenshavenes dieselmotorer

MAN Energy Solutions optimerer og effektivicerer deres gigantiske dieselsmotorer med Xtels trådløse IoT-sensorer

Effektivisering og optimering, der batter

MAN Energy Solutions er verdens største designer og producent af dieselmotorer. Dieselmotorer som kan være på størrelse med et etagebyggeri og som kan forbruge op til 200 ton brændstof i døgnet. I cases som denne er blot en halv procent sparet brændstof i døgnet, noget der kan ses på budgettet – ligesom blot én dag sparet i reparationsdokken er noget, der virkelig hjælper på budgettet.

 

 

Kunderne, rederne, efterspørger selv data, så Xtel har med baggrund i vores IoT-sensor pakke, skræddersyet en sensorpakke som MAN Energy Solutions kan tilbyde deres kunder. Sensorpakken er trådløs og adskiller sig fra de hidtil anvendte kablede sensorer løsninger ved at være nem for kunden selv at opsætte – uden ‘down-time’. Det eneste, der er kablet, er den medfølgende gateway, som opsamler data fra IoT-sensorerne og sender dataene op i Cloud via sattelit på åbent hav eller når skibet er i havn.

 

Trådløse IoT-sensorer er nemme at integrere for selv ikke-teknisk personale, og sparer den dyrbare ‘down-time’ og nedbringer installationsprisen betragteligt i forhold til traditionelle kablede sensorer.

Sensorerne kan måle på:

  • Motortemperatur
  • Luftfugtighed
  • Barometertryk
  • Atmosfærisk tryk
  • Vibration

Teknisk specifikation

Et IoT set-up til det rå maritime miljø kræver en særlig robusthed, som vi selvfølgelig har taget hensyn til under udvikling af både Xtel IoT-sensorer og IoT-gateway. De skræddersyede sensorer kan f.eks. klare op til 10 bars tryk, der måles strategisk i motoren, og sendes trådløst mens den kører. Dette giver rederne viden omkring forskellige parameter for motoren.